Manden sad overfor hende og stirrede på hende.
Der var intet ildevarslende ved hans ansigt. Hans udtryk var roligt, næsten ulæseligt. Alligevel vaklede hans blik aldrig, det blev aldrig blødere. Det var et blik, der sendte kuldegysninger ned ad ryggen på hende, den slags, der udløste et instinkt dybt inde i hende – en lille stemme, der hviskede: Noget er galt.
Claire kiggede væk og sagde til sig selv, at hun ikke skulle tænke for meget. Måske var han fortabt i tanker. Måske kiggede han slet ikke på hende. Men hver gang Claire turde se, var hans blik der, stabilt og urokkelig.
Angsten i hendes bryst voksede minut for minut.
En pludselig beslutning
Læs mere…
