Da det samme spørgsmål blev stillet til den sidste mand, holdt han en pause og sagde: “Ni.” Lægen følte en bølge af lettelse: endelig et klart svar! Men før han kunne lykønske manden, smilede manden og tilføjede: “Fordi jeg i hemmelighed brugte din lommeregner.”

Sygeplejersken brød ud i latter sammen med de to andre mænd, og lægen indså pludselig noget vigtigt: disse mænd gav ikke op. Deres vid, deres personlighed og deres evne til at vende frustration til humor forblev uændret.

Lægen lagde sin tjekliste til side og trak et par stole frem. “Fortæl mig om din ungdom,” sagde han. Stemningen ændrede sig straks.

Den første mand talte om at bygge en radio af træstykker og glæden ved at høre fjerne lyde knitre gennem højttalerne. Den anden huskede at have blaffet gennem små byer med kun en rygsæk og en afvæbnende evne til at få venner. En tredje delte anekdoter fra årtiers urreparation, overbevist om, at tiden selv har sine egne særheder: nogle gange konstant, nogle gange stædig, men altid i bevægelse.

Fortsættes på næste side

Læs mere på næste side Annonce

For at se de fulde tilberedningstider, gå til næste side eller klik på knappen Åbn (>). Sørg også for at DELE med dine Facebook-venner.